Udpakning og grundlæggende opsætning af ASUS RTN66U netværksrouter

I dette indlæg vil du finde to links til to podcasts, som viser hhv. hvordan routeren blev pakket ud, og hvordan opsætningen foregik.

FOr mig at se, er det vigtigt at vi hjælper hinanden med at finde ud af, hvilke netværksudstyr der er tilgængelige, og som vi reelt kan bruge. Frem for at vi bruger tid, penge og andre resourcer på produkter, som ikke virker sammen med skærmlæsere.

Derfor lavede jeg dette podcast

Kommentarer er naturligvis velkomne. Du kan kontakte mig ved at besøge vores kontaktside.
Lyt til eller download udpakningen af routeren.
Lyt til eller download den grundlæggende opsætnings lydfil

Hvis du er interesseret i at jeg gennemgår flere funktioner, så giv endelig lyd.

Udgivet i Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Skriv en kommentar

Audiosetup 4. del

I 4. afsnit kommer der en meget vigtig oplysning om Audio Hijack Pro samt en indrømmelse. Lyt til nedenstående og find ud af, hvad denne består af…
Lyt til audiosetup 4. del

Udgivet i Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Skriv en kommentar

Se, i nat er der faldet sne

Vi skriver 3. december og sneen falder allerede. Jeg håber personligt ikke vi får de store dyner, netop fordi jeg stadig ikke har alle mobilityruterne på plads, som jeg skrev om i et tidligere indlæg.
Heldigvis har jeg kun oplevet, at man har været gode til at rydde sneen væk, så håber denne “mode” fortsætter resten af tiden ud.
Gå forsigtigt derude…

Udgivet i Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Skriv en kommentar

Min flytning 1. del

Jeg vil nu påbegynde en lille skriftlig serie omhandlende min flytning fra min hjemby til en noget større by. Jeg har til hensigt at skrive disse indlæg løbende.

Allerførst vil jeg berette om, hvad der har gjort et stort indtryk på mig. Naturligt er det, at når man ikke kan se andet end dagens lys og nattens mørke, så er der mange ting, der skal indkodes, lagres om man vl. jeg flyttede lørdag 8. november 2012, og havde forinden fået en smule mobilityundervisning sådan at jeg havde få ruter at tage. En som fører mig til det nærmeste busstoppested og en anden, som fører mig hjem fra et andet busstoppested.
Det som har gjort et meget stort indtryk på mig er, hvor meget energi og tid, som bruges på korte, men effektive veje. Jeg har nu nogenlunde styr på vejen til busstoppestedet, sådan at jeg kan komme til uddannelsessstedet, hvor jeg studerer, men mangler stadig lidt på “hjemtursruten”. Jeg regnede med, at det ikke ville være særligt svært, hvad det som sådan heller ikke er, men der er stadig småting, som kan gøre mig usikker på de helt nye ruter, og jeg ønsker at de allerede nu sidder lige i skabet, så jeg kan få sat mere på. Men et er, hvad man ønsker, og noget andet er hvad man reelt kan magte.
Hvorfor overrasker al det her mobility mig så?
Jeg tror svaret kan findes i, at jeg tidligere havde ruter at bygge ud fra. Da jeg gik min første mobilityrute som barn, så skulle jeg finde hjem. Og denne rute blev et omdrejningspunkt for mig i al den tid, hvor jeg boede i min hjemby. Det betød, at jeg aldrig skulle starte helt fra bunden. Men jeg kunne altid bygge videre på noget kendt. Nu skal jeg noget helt andet. Nu skal jeg nemlig finde vej ad forskellige ruter, hvor jeg ikke kan nøjes med at koble ting på én rute, men skal have flere forskellige indkodet og lagret.
Samtidigt med det ovenstående har jeg også en lejlighed at skulle orientere mig i. Altså modsat min sidste flytning, hvor jeg var kendt med mobilityen, og derfor kun behøvede at bruge mange resourcer på lejligheden og alle tings placering. Her skal begge ting klares løbåde. Misforstå mig nu endelig ikke. Jeg vil ikke fremstå som en klynkende person, der er trist over sin situation. Tværtimod er jeg glad for de nye udfordringer, men de tager til sammen rigtigt mange resourcer, så kender du en synshandicappet, som flytter eller er ved det, så bliv ikke overrasket, hvis vedkommende kan være lidt flad de første dage. For disse ting tager mere tid end man selv er klar over, og man får det ikke lige indkodet på et par timer.

Udgivet i Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mobil blogging fra iPhone

Dette indlæg er skrevet fra min mobiltelefon oven i hatten, mens jeg er på farten.
Jeg har i to år haft WordPress-appen liggende på min telefon, men aldrig rigtigt fået det brugt. Nu måtte det være på tide. Specielt fordi jeg tit får ideer til indlæg, som aldrig bliver til mere end strøtanker, hvorefter de forsvinder til fordel for andre, som oftest, mere praktiske gøremål.

Jeg vil ikke gå ind i en større anmeldelse af appen her, men må sige, at jeg synes den ser meget brugbar ud. Jeg har eksempelvis fået fjernet nogle indlæg, som ikke skulle ligge på bloggen. Det første, fordi det var et “Hej verden”-indlæg, som altid bliver oprettet automatisk af WordPress. Det andet var en test jeg lavede på min konto på Audioboo som bagefter blev fjernet. Jeg vil forsøge at få styr på de småting, sådan at dette ikke gentager sig fremover, men jeg havde glemt at jeg har sat Audioboo op sådan, at bloggen her får besked, så snart jeg udgiver noget der.
Jeg har desuden en ide til et blogindlæg omhandlende Audioboo som et brugbart værktøj i skolen, men desværre får det lige at vente lidt på sig, da jeg har mange bolde i luften for tiden.

Udgivet i Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Tagget , , | Skriv en kommentar

Audiosetup 3

I 3. del opdateres der om de programmer, som jeg har omtalt i de to tidligere afsnit 3. del i serien Audiosetup

Udgivet i Ikke kategoriseret, Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Skriv en kommentar

Audiosetup 2. del

Her er anden del i serien om audiosetup på en Mac-computer. I dette afsnit beskæftiger jeg mig mest med hvordan man får bragt lyden fra Mac-computerens lydkort ind i en optagelse helt gratis. Det er en god idé at du lytter til 1. del, som du finder andet steds på bloggen, før du lytter til denne anden del. Lyt til 2. del i serien Audiosetup

Udgivet i Ikke kategoriseret, Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Skriv en kommentar

CoolForTheBlind på Twitter

Som det sikkert er rygtedes så er vi nu på twitter. Du kan finde os her: http://www.twitter.com/coolfortheblind desværre er der sket det uheldige, at vores konto blev suspenderet for en uge siden. Vi har fået kontoen op at køre igen, men vi arbejder nu på at finde ud af, hvorfor kontoen blev suspenderet. Dette for at være sikre på, at det ikke gentager sig. Derfor udsender vi ikke mange ting for øjeblikket, før vi har hørt fra Twitters support. Vi håber dog på snarest at være tilbage igen, og så er der dømt nyheder! :) (

Udgivet i CoolForTheBlind, Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Lyd efter meget lang tids tavshed

Så er der igen nye voiceposts fra mig. Lyt til nedenstående, hvor jeg fortæller lidt om løst og fast. :)
Lyt til voicepost 8. juni 2012
På grund af tidsmæssige problemer er dette desværre først blevet udgivet dags dato. Men well, man når ikke det hele hver gang.
Kommentarer modtages gerne i kommentarfeltet nedenfor. :)

Udgivet i Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Skriv en kommentar

Audiosetup 1. del

I denne voicepost taler jeg lidt om, hvilke muligheder jeg har undersøgt.
Lyt til audiosetup 1. del

2. del er lidt mere avanceret. Skriv venligst, hvis der er interesse for, at jeg optager denne, men for enkelte vil 2. del måske være nyttig, hvis man ønsker fuld kontrol over sin optagelse.

Udgivet i Thomas Byskov Dalgaards indlæg | Skriv en kommentar